Jeg tror at det jeg mest hæfter mig ved det er, at en borger har fortalt om en personlig situation på de sociale medier, hvor en sagsbehandler har stillet hende noget i udsigt med udgangspunkt i de regler der nu engang er og har hjulpet hende med at sende en ansøgning, og nu er hun pludselig, om hun vil det eller ej, blevet et navngivet eksempel, som bliver brugt politisk til at pege på de ting, der er dårlige. Udnyttelse af systemet, snylteri på samfundet osv.

Det er ikke en kvinde, der så vidt jeg ved selv har bedt om at komme i medierne, i hvert fald ikke med det her emne. Hun var bare glad for at have fundet ud af, at der var noget, hun kunne få, der ville være en hjælp. I vildeste fald har hun taget fejl, fordi hun har misforstået hvor meget hjælp der er at få.

Jeg synes det er superupassende at politikere hænger folk ud på den måde. Det er allerede træls nok, at tonen på de sociale medier i forvejen er så fjendtlig, som den er. Nu kan man pludselig også blive et negativt eksempel i den politiske debat bare ved at poste offentligt om ens liv. Det ender med, at ingen der faktisk har erfaring med noget tør at stå frem. Det minder mig om debatten omkring Mai My Humaidan. Man går megahurtigt efter manden (kvinden) i stedet for bolden.

Jeg synes i øvrigt også det lyder som meget med 15 timer. Måske tager hun fejl? Og jeg bryder mig ikke specielt meget om hele influencerkulturen, som hun åbenbart er en del af (jeg har ikke ellers hørt om hende før - måske lever jeg under en sten). Men det træder altsammen i baggrunden for det andet for mig.

Da det var værst havde jeg snurrende fingre og fødder. Min krop lavede sådan tilfældige spjæt, og jeg fik tics - ligesom dem man kan få ved øjet - over det hele. Både sådan fx en finger, der rokkede uden jeg kunne styre det og fx mine lægge, der tit simpelthen bølgede af små sammentrækninger over det hele. Derudover rystede jeg så meget på hænderne, at jeg kun kunne drikke af et glas, hvis jeg brugte to hænder. På et tidspunkt kørte jeg i grøften, og det var ellers helt udramatisk, men bagefter rystede jeg i hele kroppen i flere dage som hvis jeg var blevet efterladt i en fryser eller sådan noget. Mit system var simpelthen ved at brænde helt sammen.

Jeg begyndte at få forskellige andre symptomer, der stak i alle mulige retninger, men der gik faktisk lang tid, hvor jeg stadig spændte de der baller mere og mere sammen, mens jeg samtidig var bange for, at jeg fejlede en masse forfærdelige ting. Jeg blev blandt andet ramt af så voldsomme fysiske symptomer, at jeg blev henvist til neurolog. I sidste ende sygemeldte jeg mig først, da min kone sagde, jeg skulle. I dag ved jeg godt, hvad jeg skulle have mærket efter, og hvor tidligt, jeg skulle have sagt fra, men uden min kone var det nok endt med, at jeg var faldet om et sted.

Jeg har forstået nyheden sådan, at det i høj grad handler om, at mænd ikke anmelder de samme ting. Der er jo så to dele: ét er om de overhovedet sygemelder den samme stress, men det er også et spørgsmål om, hvorvidt de anmelder en faktisk sygemelding som en arbejdsskade. Jeg ved ikke, hvordan analysen har opgjort det. Måske regner de kun på det sidste?

Jeg er selv sygemeldt med stress og har været det længe, og jeg var slet ikke klar over, at der var nogen grund til at kigge på, om det var en arbejdsskade eller ej. Måske har nogle fag bedre information om den slags end andre?

Jeg har en terapeut, der engang har sagt, at mænd som regel har det værre, før de kommer til hende, end kvinder. Jeg ved også fra mig selv, at jeg meget længe slet ikke tænkte på mit liv som præget af stress. Jeg var selvfølgelig træt og havde hovedpine det meste af tiden, og jeg havde da rimelig travlt, men jeg havde jo ikke mere travlt end alle andre, som jeg så det, og jeg mente også, at nu var jeg jo voksen og havde familie og børn, og så var det bare ikke længere mine egne behov, der kom i første række. Det er nok også sådan, at jeg er en type, der ikke bryder grædende sammen. I stedet spænder jeg ballerne og håndterer ting på egen hånd, for sådan har jeg altid gjort. Jeg kender andre, som blev enormt grådlabile af stress. Hvis de begyndte at græde, når nogen spurgte dem, hvordan de havde det, så var det nok, lige meget hvad de ellers havde tænkt, et tegn på, at de ikke havde det så godt. Måske er tendensen, at der er flere blandt mændene, der gør som mig, og flere blandt kvinderne, der har en mere sund kontakt med deres følelsesliv?

Mht. dig selv så synes jeg, du skal tage til lægen. Stress slider på en. Der er - kan jeg bevidne - ingen præmie for at være den, der venter længst tid med at gøre noget ved det :)

Det er lidt svært at sige :-S Da vi spiste de der burgere var vi meget ramt af en følelse af, at det smagte ok, men at det var så mærkeligt! Som om man kan sige, hvad det minder lidt om, men jeg har ikke prøvet noget helt magen til før. Jeg tror ikke, det smagte af brød. Det hævede heller ikke på en brødagtig måde. Det svulmede op fordi det sugede en masse bouillon, og det smagte nok også på en måde lidt vandet. Jeg havde også rørt alt muligt i. Fulgte en opskrift, hvor jeg skulle putte soya, tomat passata, blendet rødbede og helt enormt meget røget paprika i - nok også for farvens skyld. Og hvis jeg skal være ærlig kunne jeg ikke genkende nogen af de ingredienser i smagen da det var færdig.

Jeg købte det et sted, der hedder nuttyvegan.dk. Det er ikke en side, jeg ellers kender, men som jeg husker det, sendte de nærmest samme dag jeg bestilte, så det gik ret hurtigt.

Jeg har også ledt efter jolly cola, siden alt det her pjat med USA begyndte, og jeg har faktisk ikke set en eneste jolly-dåse endnu. Jeg er ellers den primære indkøber herhjemme og kører aktivt efter tilbud i både Rema, Lidl, Netto, 365discount og andre butikker. Er faktisk nået til at overveje at køre til Tyskland efter det!

Jeg eksperimenterer med seitan for tiden. Det er en slags køderstatning, der er lavet af hvedeprotein. Man kan lave det selv ved at lave en almindelig dej af hvedemel og vand og så ælte den i vand, indtil stivelsen er vasket ud. Jeg har valgt en løsning, hvor jeg har købt noget mel, hvor stivelsen allerede er blevet fjernet. Jeg har ikke prøvet det andet, men det her må være noget nemmere. Så kan man røre melet op med forskellige ting der giver smag, og man kan også fx koge det i bouillon eller lignende.

Det som seitan kan er, at det faktisk føles som kød. Ikke ligefrem en god bøf men måske noget et sted mellem kylling og blæksprutte - er min erfaring indtil videre i hvert fald. Det har fibre og struktur. Smagen har indtil videre ikke været dårlig men heller ikke være så spændende, men det kan man komme omkring ved at hælde andre ting på.

Indtil videre har jeg prøvet at lave en slags kogt “steg”, hvor jeg flettede seitan’en og bandt en knude på - for at give de der fibre en struktur - og så kogte jeg det i en times tid. Den ene halvdel skar jeg så ud i noget, der mindede lidt om koteletter, som jeg stegte på panden og puttede i burgere. Det var faktisk rigtig godt! Jeg tror styrken var, at man kunne maskere den lidt manglende smag ved at hælde alt muligt andet på. Den anden halvdel rev jeg med et rivejern, og så puttede jeg det i en kødsovs, som om det var fars. Det var også ok, men konsistensen var lidt mærkelig.

I dag vil jeg prøve at lave "kød"boller af det, som man kan spise til pasta. Det er jeg ret spændt på.

Det som det her også kan er, at det er en køderstatning, som der er rigtig meget protein i. Melet i sig selv er 80 g protein cirka per 100 g mel. Det rækker derfor ret langt, og selvom melet i sig selv er lidt dyrt, så er det faktisk en hel del mindre dyrt end hvis man skulle have lavet samme mængde mad med kød. Det kan desuden holde sig ret længe, og det behøver ikke være på køl.

Jeg fandt en hjemmeside, der solgte de færdige lister, så det er dem, der står for materialevalget. Men egetræslisterne skulle holde rimelig længe, og kobberet - som sneglene undgår fordi det zapper deres tæer eller sådan noget - er ikke så udsat, fordi det vender nedad. Jeg har prøvet tidligere med kanter af metal, og jeg synes det er en træls løsning. Man kan få de der sæt, der passer til pallerammer, og så bliver ens have nødt til at at være bygget af pallerammer, og de er desuden enormt dyre ift. hvor meget areal, man får ud af det. Jeg har også tidligere brugt nogen, man selv skulle klippe til med en metalsaks. Det var billigere, men hjørnerne var rigtig nemme at skære sig på, og i sidste ende kravlede sneglene ind gennem samlingerne.

Det kan være der kommer billeder, hvis nu det bliver pænt, og der faktisk kommer til at gro noget :)

Jeg har tænkt på alle mulige sneglehindringer, herunder at få ænder og så anlægge køkkenhaven indhegnet inde i ændernes indhegning, så der bliver et slags fæstningsværk bemandet af ænder. Men man kan altså godt drukne i gode ideer. Lige nu har min moral vist brug for, at der bare kommer noget i jorden.

Jeg har fundet en lidt alternativ sneglekant, som er egetræslister med kobber på undersiden. Det er jeg spændt på at prøve af.

Jeg har været i gang med en større udskiftning. Indtil videre har jeg skiftet windows ud med linux mint, chrome ud med vivaldi og google ud med qwant. Og så har jeg skiftet gmail og outlook ud med protonmail - faktisk mest fordi der var en integreret kalender, og fordi der var apps til android. Men hvad er det kontroversielle ved proton? Jeg ved slet ikke noget om alle de her ting. Jeg har bare valgt på en liste ud fra, hvad der var baseret i europa.

Jeg er langtidssygemeldt med stress. Jeg er virkelig glad for at have køkkenhave, men de sidste par år er det ikke blevet til noget, og det jeg plejede have er fuldstændig tilgroet. Nu er det som om, der er begyndt at være lidt mere at rykke med, så jeg har købt ind til at gå i gang med nogle forskellige ting. Om ikke andet så er ideerne i hvert fald begyndt at komme tilbage.

Først og fremmest har jeg et drivhus liggende, der skal bygges op ad en gavl. Jeg købte det sidste år i et anfald af kådhed, og jeg har ikke engang pakket det ud. Det skal samles, og så skal der laves en sokkel af træ, for soklen på vores hus stikker ud, så bunden skal hæves op til toppen af soklen. Jeg har tegnet en plan for hvordan det skal bygges, men jeg skal lige samle drivhuset først, så jeg er helt sikker på, at målene faktisk passer.

Derudover vil jeg anlægge noget ny køkkenhave, som er tættere på huset, og som er nemmere at holde end det gamle var. Der har jeg købt nogle kanter, så det bliver et 4x4 meter “højbed” man kan steppe op i, for så kan jeg få sneglekant på. Vi har helt overdrevent mange dræbersnegle, og de gør mig sindssyg, så det handler simpelthen om at få så meget areal som muligt ud af de samme meter sneglekant. Jeg ruller pap ud og smider kommunekompost på, så det bliver no dig, og det kunne sikkert have godt af at ligge et halv år, inden jeg bruger det, men jeg vil se, om det ikke kan gå alligevel.

Egentlig er det allervigtigste at have noget at gå og pille i og at få den der følelse af faktisk at få bygget noget og groet noget og at have haft fingrene nede i jorden og sådan. Det må ikke gå for hurtigt. Jeg når kun det jeg når. Men jeg bliver da glad, hvis jeg ender med at få et par hjemmedyrkede grøntsager til sommer :)

Ja, det er også et godt spørgsmål :) Jeg tænker vist bare på mit eget liv, der ikke hang sammen. Ud af døren tidligt om morgen og hjem igen sidst på eftermiddagen. Så skulle man fodre sine børn og rydde op og bade og putte, og når børnene sov der halv ni, skulle man minde sig selv om, at hvis man havde en hobby, man gerne ville bruge noget tid på, så var det nu, det skulle foregå. Jeg tænkte tit, at jeg ville ønske, at mit job på en eller anden måde kunne blive at gå derhjemme og lave de ting, jeg i virkeligheden helst ville. Derfor tænker jeg nogle gange, når jeg hører om andre, der på en eller anden måde får det til at fungere, om de mon har fundet den løsning, jeg gik og savnede :) Men jeg kan godt høre, at det måske mest handler om tålmodighed og mindset.

Hvis det er ok at spørge - hvordan passer dine hobbyer sammen med dit arbejde? Vi flyttede på landet for fem års tid siden, og der er snart ikke den ting, jeg ikke har haft ambitioner om at involvere mig i. Høns, ænder, gæs, geder. Anlæg af køkkenhave, frugttræer og skov. Ombygning af stald til værksted. Jeg nåede at have en fornuftig køkkenhave et par år, og jeg har da også fået fikset et par ting i værkstedet og lavet isolering nogle steder, men i store træk har jeg mest af alt skaffet mig en meget lang stresssygemelding bare ved at prøve at passe mit almindelige job, og i stedet for at min landhobby blev noget, jeg kunne komme hjem og stresse af med, så blev det en ting, der gjorde mig trist, fordi jeg sad på kontoret på arbejde og tænkte på, hvor meget jeg hellere ville sidde derhjemme i min køkkenhave.

Er din jord og dine dyr en levevej for dig? Og hvordan får du det ellers til at hænge sammen?