Hovedpointer:

En international journalistisk undersøgelse ledet af Politiken og 20 medier i European Investigative Collaborations (EIC) afslører, at den danskejede virksomhed Aether, med base i Dubai, står bag et netværk af over 1.000 hjemmesider og 300 selskaber, der er forbundet til globalt svindelbaserede forretningsmodeller, herunder abonnementsfælder og falske datingsites.


Virksomheden og dens ejer:

  • Ejet af danskeren Kristian Møller, bosat i Dubai.
  • Aether beskriver sig som et globalt marketingbureau, men dokumentation viser manglende reelle kontorer og falske partnerskaber (f.eks. med Google og Meta).
  • Ifølge en intern præsentation omsatte virksomheden for over 1 mia. kr. i 2024.

Hvordan foregår svindlen?

  • Gennem sider med lokketilbud (f.eks. “vind en iPhone” eller “biografbilletter for 9 kr.”) narres brugere til at indtaste betalingsoplysninger.
  • De tilmeldes herefter uønskede og svære-at-opsige abonnementer på fiktive tjenester.
  • Et eksempel er webshoppen Noisemeups, hvor brugere som den danske it-medarbejder Henrik Mortensen føler sig snydt og bedraget.

Dokumentation og netværk:

  • Betalingsdata fra Worldline viser, at Aether fik behandlet transaktioner for flere hundrede millioner kroner via bl.a. Payone.
  • Aether benytter stråmandsvirksomheder i bl.a. Cypern, UK og USA for at sløre ejerskab og undgå ansvar.
  • Tidligere ansatte bekræfter, at al styring sker fra Dubai, selv når selskaberne formelt ser uafhængige ud.

Worldline og intern kritik:

  • Interne Worldline-dokumenter viser bekymring for Aether og lignende netværk, som omtales som “højrisikovirksomheder”.
  • Worldline mistænker, at selskaberne dækker over reelt fælles ejerskab, men hævder i dag at have strammet reglerne og afsluttet samarbejde med problematiske kunder.

Aethers svar:

  • Aether afviser alle anklager om svindel og ulovlighed.
  • De hævder at tilbyde tekniske ydelser til uafhængige virksomheder og ikke være ejer af hjemmesiderne.
  • De truer med juridiske skridt mod det, de kalder “misvisende journalistik”.

Ekspertvurdering:

  • Professor i markedsføringsret Jan Trzaskowski kalder sagen “voldsom i både omfang og systematik” og anbefaler efterforskning for bedrageri.
  • Nangijala@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    4
    ·
    7 days ago

    Oh! Det her minder mig så meget om Scandinavian Rest.

    Jeg er lidt af en hyperaktiv lort når jeg skal sove så vi købte en tyngdedyne hos Scandinavian Rest så jeg kunne falde til ro lidt hurtigere.

    For vores vedkommende gik det fint. Vi fik dynen og livet gik videre. Så ser kæresten noget tid senere et afsnit af Kontant, der hedder Farvel og Dubai som handler om en ung dansk CEO, der har en håndfuld firmaer, bla. Scandinavian Rest, og åbenbart har denne gut suget alle pengene ud af sine firmaer og er smutter til Dubai hvor han nu laver online kursus i hvordan man bliver en god entreprenør 🤣

    Han har bare snydt så det driver og stjålet en masse menneskers penge og lever nu i luksus i Mellemøsten mens han skylder millioner i moms og skat og jeg ved ikke hvad.

    Vi var begge to vildt overraskede. Vi må simpelthen have købt den dyne i perioden lige før han valgte at trække stikket for det var virkelig ikke lang tid efter, at vi købte dynen, at han gik under jorden og alle andre kunder efter os blev hængt til tørre.

    Jeg forstår ikke at folk kan få sig selv til at gøre sådan noget. Jeg får dårlig samvittighed hvis jeg bruger min virksomheds penge på at købe en tusch. Forstår ikke at nogen kan have så lidt skam i livet at de kan gøre sådan noget.

    Dynen er i øvrigt rigtig god. Jeg er stadig rastløs af natur, men det er blevet nemmere at sove igennem hver nat.

    Min dyne:

      • Nangijala@feddit.dk
        link
        fedilink
        arrow-up
        4
        ·
        6 days ago

        Ja det er simpelthen så tosset fordi i et af hans andre firmaer solgte de luksus-lamper, der viste sig at være billige lorte-lamper fra Temu. Så ikke nok med at vi var heldige at vi faktisk fik vores dyne, den var rent faktisk reel god kvalitet. Eller det går jeg ud fra at den er. Har ikke lige haft andre tyngdedyner i hænderne. Jeg synes bare at min er rigtig behagelig da den også har en kølende effekt i sommermånederne. Om vinteren er jeg nødt til at bruge en almindelig ekstra dyne ovenpå tyndgedynen for at kunne holde varmen så hvis der skal være noget kritik, så er det nok der den ligger for mit vedkommende.