Help!
Min svoger taler ret hårdt til sine børn. Især sætningen “hold kæft” bliver brugt. Ikke i affekt, men som en del af hans måde at opdrage på.
Og det skete igen i aftes, jeg var ikke selv til stede - men jeg kan mærke det i maven, når jeg hører det. Det går imod alt, jeg selv står for som far. Jeg vil ikke have, at mine egne børn hører det og tror, det er normalt. Og næste gang det sker, har jeg tænkt mig at sige direkte:
“Sådan taler vi ikke til børn i min familie. Hvis det ikke kan respekteres, skal mine børn ikke være til stede.”
Min kone mener ikke, vi skal blande os - det er hendes bror, og hun vil undgå konflikter. Men jeg kan ikke bare stå og smile, når nogen taler sådan til børn. Jeg synes, det er vigtigt at sige fra.
Er det for meget? Eller er det rimeligt at sætte den grænse - også selvom det skaber dårlig stemning?
Vi kom op og skændes lidt over det - måske en selvfølge når familien er indblandet, da hun mener jeg bliver for sort/hvid. Måske. Men uha, det er svært.
Wow. Tak for en helt igennem rørende og klog besked. Jeg vågnede til dine ord, og de ramte mig lige i hjertet. Det du skriver, vækker en stærk følelse i mig af både “lad mig passe på dig” og “hold kæft, hvor er du sej!”, med dit skriv vækker du også noget i mig - min skyggeside og forsvar. At ville forsvare de som ikke selv umiddelbart gør, som du forklarer i din tilgang - Det aktiverer min skyggeside, jeg selv kender.
Jeg tænker faktisk ikke du er konfliktsky, men en slags omsorgsmægler, der velovervejet tænker i flere baner og er en der prøver at hele frem for at flække.
Samtidig med du har en meget stærk omsorg for dig selv også - og du er meget bevidst om hvordan og hvilke “kampe” der skal tages.
Jeg kender ikke min svoger særlig godt. Han virker som én, der har bygget et stort skjold bag en mur i en lukket kasse, hvor nøglen er smidt væk. Og det er selvfølgelig et forsvar. Vi er på mange måder hinandens modsætninger - især når det handler om faderrollen.
Men du har ret: det skal mødes med omsorg. Hver gang. Ikke kun for hans skyld, men også for børnenes. Det er dog ikke min kamp at tage direkte nu - Det er min kones bror, og jeg tror, det første skridt er at have en god og rolig snak med hende - måske med udgangspunkt i nogle af de tanker, du har delt. Med kærlighed til dem begge.
Tak for at dele så åbent. Det betyder virkelig meget.
Det er jeg så glad for at høre! Jeg synes også at det er en mega god ide at din hustru bliver bindeleddet her for hun har trods alt en bedre indgang til svogers sårbarhed.
Havde også lidt regnet med at han ville være den lukkede type og at I to måske ikke var tætte nok til at du kunne tage snakken med ham. Det er sådan en hårfin balance sådan noget. Jeg håber virkelig at I finder en vej igennem denne situation så alle kan komme ud på den anden side i god behold. 🤗
Og tak for dine smukke ord! Jeg fortjener dem overhovedet ikke, men tak! 🤗 det er mere eller mindre en overlevelsesstrategi som jeg har været nødt til at udvikle for at kunne være i det med nogle mennesker i mit liv. Er heller ikke perfekt selv og er ikke altid et rart menneske at være sammen med, men jeg vil bare gerne efterlade min omverden et bedre sted end det jeg fik, hvis det giver mening. Jeg vil gerne være den for andre som jeg selv manglede da jeg var grim indeni.
Det giver super god mening, så vær ikke for hård ved dig selv - på trods af alt det vi har med os. 😊