Det er mandag, mine bekendte. Dette er tråden, hvor man kan tale om kultur af alle former. Inspireret af https://feddit.dk/post/257712
På hedengangne dailyrush havde vi et par populære tråde, en hvor man kunne skrive, hvad man lige havde set af film og serier, og en anden med hvad man lige havde læst, og endnu en til spil man lige havde spillet.
Én ugentlig tråd med titlen “jeg har lige læst/set/spillet/hørt”, og så kunne man ellers give sin uforbeholdne mening om alt fra film og spil til podcasts og bøger.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver mandag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @[email protected] .
Jeg er begyndt at kaste mig over flere udenlandske og ikke-amerikanske film når jeg går på biblioteket. Kan virkelig mærke hvor glad jeg bliver indeni over at se film fra andre kulturer, især film jeg aldrig har hørt om før.
Senest kan jeg anbefale tre film til dem, der interesserer sig for udenlandske film der ikke er hollywood.
Kvinde På Krigsstien som er en gakket, men uhyggeligt relevant islandsk film fra 2018. Den omhandler en midaldrende kvinde, som er naturaktivisternes svar på V for Vendetta. Temaet i filmen er mere relevant i dag end da filmen blev lavet og jeg kunne slet ikke forstå at den var fra 2018. Det føltes faktisk som om instruktøren må have haft en krystalkugle med nogle af de tematikker hun belyser i filmen. Den formår også at sprede et vigtigt budskab uden at blive irriterende. Jeg hader prædikende film og selvom denne film har et meget klart budskab, så tager den ikke sig selv alt for alvorligt og er ganske humoristisk og syret til tider, hvilket både er charmerende oh hjælper med at gøre budskabet autentisk. Og så er den bare flot filmet.
Life, Above All er en sydafrikansk film fra 2010, der handler om en 12 årige pige, hvis familie rammes af AIDS og bliver socialt udstødt af lokalsamfundet. Den 12 årige nægter at opgive dem hun elsker også selvom det sociale pres fra hendes omverden næsten er ubærligt. Det er en meget smukt og rørende film om loyalitet og at stå ved sine principper selv når alt i verden er imod dig. Den sydafrikanske kultur får lov til at ånde frit i denne film og mange at Sydafrikas støtte problematikker og tabuer bliver belyst med en enorm empati for både hovedpersonen og hendes familie, men også for menneskene i lokalsamfundet som, trods deres grove adfærd overfor familien, stadig består af gode og kærlige mennesker, der blot bærer på en enorm frygt og sorg over hvordan AIDS har påvirket deres liv hver især. Fantastisk skuespil fra især moderen, den strenge nabokvinde og stedfaderen. Nogle gange glemte jeg næsten at det var en film og ikke en dokumentar fordi de var så overbevisende.
Tangerines fra 2013 er en estisk-georgisk film om en ældre herre, der bor langt ude på landet på en mandarin-plantage da han og hans nabo bliver vilket ind i en konflikt mellem georgiere og tetjenere og pludselig må huse to sårede soldater - en fra hver side. Det er en film der har fokus på pacifisme og beskuer krig fra almindelige bønders synsvinkel mens de prøver at passe deres daglige pligter. Jeg har generelt en interesse i citrus-farming, hvilket er hvorfor jeg lånte filmen i første omgang, og jeg var faktisk klar på at se en halvanden time lang film om en gammel mand, der passer sin plantage og være lykkelig nok ved det, men at de lige smider en betændt konflikt ind mellem tetjenere og georgiere også, det kan jeg sgu ikke beklage mig over. Filmen har en ret god humor og endnu bedre værdier. Den form for pacifisme man møder her er den kloge, velovervejede og rolige slags. At disse bondemænd kan bevare roen midt i så vanvittig en situation er fanme imponerende. Vi har ikke set den færdig endnu, men det gør vi nok i morgen. Både min kæreste og jeg er ret betagede af filmens stemning. Min eneste anke ligenu er at jeg gerne vil se mere mandarin-høst, men jeg ved også godt at det ikke handler om mandariner sådan for alvor haha.
Jeg må da se Kvinde På Krigsstien. Tak for god anbefaling.
Jeg tror også at du vil ELSKE den film, baseret på de ting du har postet om herinde xD den gør noget ret grineren med sit soundtrack i øvrigt. Du finder ud af det når du ser den, men trust me, det er ret unikt og morsomt x)
JEG ELSKEDE DEN! OMG TAK! ☀️ haha altså genial.
Haha fedt mand! Du kan takke min søster for det var hende der begyndte at snakke om den her tossede islandske film hun havde set med sin kæreste. XD
Jeg kan også anbefale en af kærestens og mine yndlingsfilm, Another Year fra 2010, hvis du ikke allerede har set den. Det er et britisk drama som cirkulerer rundt om et hyggeligt, ældre ægtepar, Tom og Gerri (yes really) der passer deres job og deres hyggelige lille hus og deres dejlige kolonihave mens deres venner, kollegaer og familiemedlemmer rundt om dem kæmper med de helt store livskriser og søger mod parret, fordi Tom og Gerri er de eneste stabile mennesker de kender og måske er deres liv ikke helt så fucked, hvis de kan være i nærheden af dem, der tager tilværelsen som den kommer uden at knække.
Jeg ELSKER den film. Den handler godt nok ikke super meget om miljøet og alt sådan noget (lidt, men det er ikke fokus), men den rammer alligevel ind i nogle eviggrønne tematikker som berører os alle. Og så er den bare pisse menneskelig. Alt efter hvor du er i dit liv så vil filmen ramme dig på nye måder. Vi så den første gang da vi var 21 og vi var smaskforelskede i det liv Tom og Gerri har bygget op og jeg især drømte om at blive som dem en dag. Vi så den igen for nogle måneder siden nu hvor vi er midt i 30erne og der rammer den alligevel anderledes end sidst. Jeg var meget mere fokuseret på de triste skæbner omkring parret og mærkede deres sorger på en måde som jeg nok var for ung til at forstå da jeg var 21. Den er på en og samme tid den ultimative comfortfilm og et skrækkeligt eksistentielt mareridt.
Ej hvor fedt med Another Year! Den er fluks røget på min “vi-har-puttet-børnene-og-vil-rammes-af-eksistensen”-liste 🙃
Elsker det med, at den føles forskellig alt efter hvor man er i livet… det er sgu den slags film der bliver siddende. Og Tom og Gerri?! 😂 why… Hah… Jeg kan allerede mærke, at jeg kommer til både at grine og få lidt ondt i maven.
Tak også til søsteren for den islandske tossefilm – jeg siger bare: mere af den slags!..
Især fordi jeg qua en hjerne der ikke altid har ro på, har mega svært ved det med film ;!)
Har du flere film i den der “livets stille eksplosion”-genre? Gerne hvor man både føler sig lidt klogere og lidt mere menneske bagefter.
Uha, det er et farligt spørgsmål at stille sådan en som mig xD jeg elsker at lave skræddersyede film lister til folk, der spørger. Det er mit crack.
Jeg har lige rodet min Letterboxd igennem her til aften for at finde film som jeg tror kunne være noget for dig. Det er en lidt lang liste. Der er i alt 60 film, men jeg ved ikke lige om det vil være lidt for overvældende, så jeg tænker at jeg nævner fem film ad gangen og bare tager listen fra en ende af (nyeste først) og så kan du jo bare sige til når/hvis du får brug for fem mere hen ad vejen. Nogle af filmene matcher meget tæt med Kvinde på Krigsstien og Another Year enten i tema eller stemning så der vil være noget på listen som jeg er sikker på vil røre dig, men der kan også godt være nogle nitter imellem. Du skal dog vide at jeg har valgt alle 60 film fordi jeg kan stå inde for dem.
1, Spaceman - 2024 = en introperspektiv sci-fi om en astronaut, alene ombord på et rumskib, på vej ud på en meget vigtig mission og undervejs begynder han at hallucinere en kæmpestor edderkop der kravler rundt i skibet sammen med ham og forsøger at få ham til at konfrontere nogle dybere problemer i jans ægteskab. Nåhja, og så er astronauten spillet af Adam Sandler. Jeg ved det. Det lyder fuldstændig åndssvagt, men jeg lover dog at det her er en af de der film, der sidder i dig bagefter og får dig til at tænke over tilværelsen. Jeg var meget rørt da jeg så den. Og jeg elsker edderkoppen.
2, We Live In Time - 2024 = et smukt drama om et par, der mødes, bliver forelskede, starter en familie og bliver ramt af en livsomvæltende nyhed, der tvinger dem til at tænke over fremtiden på en ny måde. Denne film er fortalt i en ikke-linær manér som bidrager med en masse spændende mini-mysterier samtidig med at man bare får lov til at være en del af disse to menneskers liv sammen gennem et årti. Den er både morsom og sørgelig, utroligt smuk og hjertevarm. Og så er kvinden i forholdet en Michelin-chef der gror sin egen mad i haven og plukker urter i skoven osv så jeg tænker at det nok er lidt hyggeligt for en have-nørd som dig.
3, The Father - 2020 = et surrealistisk drama om en mand med demens, hans forhold til hans datter og hvordan vi ser verden gennem hans øjne i takt med at hans hukommelse langsomt rådner væk. Jeg tudbrølede da vi så den film, så vær klar med nogle kleenex. Den gør SÅ ondt, men samtidig er den så utroligt spændende og baseret på mine begrænsede erfaringer med demens, så portrætterer den uhyggeligt godt den forvirring og frustration den demente lever med.
4, The House - 2022 = en stop-motion antologi om det samme hus i tre forskellige tidsperioder og muligvis også tre forskellige universer. Første segment er min personlige favorit og læner sig ind i gotiske gyserfortællinger blandet med folkeeventyr. Andet segment er tættere på at være en gyserkomedie sat i nutiden og sidste segment er sat i fremtiden i en post apokalyptisk verden og er mere en slags surrealistisk slice of life fortælling. Jeg nævner denne antologi fordi den har den er meget britisk og trods sine vilde emner, er den stadig meget nede på jorden og hverdagsagtig. Den er ikke rigtig uhyggelig, men jeg ville nok stadig sørge for at børnene er putter, hvis I vælger at sætte den på. Især med det første og andet segment.
5, Marcel the Shell with Shoes On - 2021 = ud af alle de film jeg lige har nævnt så vil denne film være en homerun for dit vedkommende, hvis du ikke allerede har set den. Det er en blandet live action og stop motion film om et lille sneglehus, der hedder Marcel og som har sko på. Han bor alene i et hus med sin bedstemor og resten af deres familie og lokalsamfund er forsvundet. En deprimeret mand flytter ind i huset og møder Marcel og begynder at interviewe ham omkring hans liv og uploade disse små mini-dokumentarer til youtube. Marcel er glad for den ide og håber på at de går viralt så han kan finde sin forsvundne familie igen. Og viralt går de. Meget. Dette er endnu en tåreperser af en film og når du har set den, så gør dig selv den tjeneste at lave lidt research på den mand og kvinde, som står bag filmen. De har en del behind the scenes videoer liggende på youtube hvor de forklarer baggrundshistorien for dette utroligt unikke koncept og de gennemgår processen under optagelserne og nogle af de dramatiske ting der fandt sted i deres personlige liv og hvordan disse ting smittede af på filmens tema og budskab. Husk kleenex mens du ser filmen, I øvrigt. Det er bestemt sådan en film man sidder og tænker over bagefter og den tvinger en til at tænke over sit eget liv og de menneskelige bånd man har til andre.
Det var det for nu, men jeg har som sagt en meget lang liste og gennemgår gerne dem alle for dig, en bid ad gangen.
Det her er max sweet! Jeg vender fluks tilbage med reviews og fornyelse om et par dage ☀️👌🤩