For transparens laver jeg hver måned et indlæg om Feddit.dks finanser og andet af relevans.

I juni måned modtog Feddit.dk 1471 kroner i donationer fra et par anonyme donorer, @[email protected] og @[email protected]. Tak for det 🙂.

De 1471 kroner dækker de månedlige udgifter på 426 kroner. Derved er kassebeholdningen steget til 9793 hvilket giver en “runway” på næsten 23 måneder.

Man kan donere til Feddit.dk gennem Liberapay (https://da.liberapay.com/Feddit.dk/). Man er også meget velkommen til at støtte Feddit.dk ved at være en aktiv bruger og/eller fortælle andre om siden. Især det at fortælle andre om Feddit.dk er vigtigt for at få flere brugere, da vi ikke kører nogen reklamer - den eneste måde andre kan opdage siden er gennem jer!

En lidt ustabil periode på fediverset

I starten af måneden annoncerede lemm.ee at de ville lukke deres instans, og det har de gjort nu. lemm.ee var en af de største instanser og efterlader derfor en masse brugere som var nødt til at finde et nyt hjem. Vi tog imod nogle nye brugere der kom fra lemm.ee i denne måned.

Næsten samtidig havde slrpnk.net et større nedbrud der (selvfølgelig) faldt sammen med at administratoren var fraværende og derfor var siden nede i flere dage.

Jeg nævner bare de her ting for at minde om at fediverset kun er her fordi vi ønsker at det er her, og at det kræver tid, arbejde, motivation og dedikation for at få det hele til at køre. Så igen rigtig mange tak for at så mange af jer er så gode til at donere og støtte op om Feddit.dk 🙂.

Hvis du gerne også vil hjælpe til, så er man meget velkommen, bare sig til. Jeg så hellere at vi har 10 moderatorer der sidder og triller tommelfingre end 3 moderatorer der har lidt for travlt og har det nederen med tjansen. Det hjælper selvfølgelig hvis man generelt er aktiv her på siden 🙂.

Feddit.dk Brugerundersøgelse

Den årlige brugerundersøgelse skal snart sendes ud. Her er resultaterne for 2024. Hvis man har nogen ideer til nye spørgsmål eller forslag til ændringer eller noget andet omkring brugerundersøgelsen, så må man meget gerne sige til!


Som altid kan man stille spørgsmål ved at skrive i kommentarerne eller i privatbesked.

  • SorteKanin@feddit.dkOPM
    link
    fedilink
    arrow-up
    6
    ·
    3 days ago

    Det kan jo være du vil blive overrasket, kan være der også er andre der går i selvsving med de samme ting - det skader vel ikke noget at prøve :)

    • Nangijala@feddit.dk
      link
      fedilink
      arrow-up
      5
      ·
      3 days ago

      Okay jeg har brainstorme nogle ideer her til morgen til hvordan jeg kunne bidrage med opslag. Skal lige have lavet en slags plan så det ikke ender med at blive sådan noget wishy-washy pis, men når jeg har noget konkret at gå i gang med, så vil jeg gerne være mod så I har lidt mindre på skuldrene. 🤗