Går og lejer med tanken om at få mig et domænenavn som jeg kan bruge til emails, home server og måske en lille simpel offentlig hjemmeside med lidt oldschool html. Lige nu bruger jeg bare Duckdns og så vpn og ip adresser til alt mit home server, men det ville være fedt hvis jeg kunne få sat traefik op med noget reverse proxy til mine containere.

Jeg er ved ikke rigtig hvor jeg skal starte med at købe domænet. Har læst mig til at webhosting.dk skulle være stedet for domæner til indkøbspris og så bruge Cloudflare til DNS men aner ikke om det er den rigtig vej at gå for mig?

Det skal helst bare være så simpelt som muligt. Er det ikke noget med at man kan koble sit domæne på sin Gmail så man bruger Gmails servere, men med sit eget domæne? Igen så er jeg helt grøn på det her område og mangler lidt en god solid guide at starte med som gennemgår køb af domænet, ssl og lets incrypt etc.

Håber der er nogen herinde som kan hjælpe mig igang.

  • bobslaede@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    3
    ·
    edit-2
    27 days ago

    Find en godkendt forhandler til et .dk domæne. Så kan du bagefter flytte det hvorhen du vil.
    Jeg ville vælge en forhandler som også er på denne liste over steder som understøtter Let’s encrypt. Så kan du nemt få SSL certifikater, når du skal bruge dem. (Dette er med Let’s encrypt’s DNS måde, der findes andre måder, men den er nemmest. Specielt hvis du måske vil holde nogen af dine self-hostede services internt på dit netværk, uden at eksponere dem)

    Du behøver ikke bruge en amerikansk tjeneste som f.eks. Cloudflare.

    Nogen af udbyderne af domæner har også email service. Men hvis du hellere vil have det et andet sted (kan jeg godt forstå), så vælg evt. en fra denne liste over gmail alternativer. Flere af dem understøtter (måske mod en pris) at du bruger dit eget domæne. Hvis du vil bruge dit eget domæne med gmail, så koster det penge.

    God fornøjelse!

    • TDCN@feddit.dkOP
      link
      fedilink
      arrow-up
      0
      ·
      27 days ago

      Tusind tak for et meget uddybende svar. Der er enormt værdsat .

      Specielt hvis du måske vil holde nogen af dine self-hostede services internt på dit netværk, uden at eksponere dem

      Kan du uddybe hvad du mener med holde dem internt? Kan ikke helt forstå hvad jeg skal bruge mit domæne til eller hvordan jeg skulle bruge det anderledes end hvis jeg eksponere forskellige services jeg selfhoster såsom jellyfin, grafana, home-assistent etc. Hvordan kan jeg bruge mit domæne på en måde uden også at eksponere mine services.

      • bobslaede@feddit.dk
        link
        fedilink
        dansk
        arrow-up
        2
        ·
        27 days ago

        Du køber dit domæne, og får det styret et sted som understøtter Let’s encrypt DNS (lego listen). Det er din eksterne DNS.

        I den eksterne DNS peger du server.domæne.dk med en A til din ip.
        Bagefter peger du de services du vil have eksternt med CNAME til server.domæne.dk. F.eks. jellyfin.domæne.dk CNAME -> server.domæne.dk
        Hjemme hos dig selv, konfigurerer du NAT i din router, til at føre alt på port 443 (SSL) til din server.
        Så kan du bruge nginx proxy manager (f.eks.) til at pege jellyfin.domæne.dk til den service - måske i docker, måske på en anden computer.
        Du har måske samtidig en Pi-Hole til at blokere for trackere og reklamer på dit netværk. Den er din interne DNS.
        I pi-hole sætter du en DNS regel op, som hedder intern.domæne.dk (A) og peger den på din server også.
        Derefter sætter du i Pi-hole en CNAME regel op, med den service som kun skal være på dit interne netværk.
        radarr.domæne.dk CNAME -> intern.domæne.dk
        Fordi du har nginx proxy manager sat op med Let’s encrypt DNS challenge så vil den kunne skaffe et SSL certifikat til en service som kun har et rigtigt navn internt på dit netværk.

        Så skal du ikke huske IP adresser eller porte når du tilgår dine services, og de vil allesammen kunne have et godt navn, med SSL. Mange services kræver SSL for at virke ordentligt. Der er en masse sikkerheds-ting i browsere som kun virker når der er SSL.

        Det eneste du skal gøre for at eksponere en service, er at tilføje CNAME til den i din eksterne DNS.

        ----- DISCLAIMER ----- Du skal dog huske, at du har din server tilgængelig på nettet med IP adresse. SSL certifikater er ikke hemmelige. Så når du beder om et certifikat til radarr.domæne.dk, så vil det fremgå på en liste på nettet, og spammere og hackere vil prøve at få adgang til din service.
        Når du “kun” skjuler dine interne ting ved ikke at eksponere dem med navn, så er de som sådan stadig tilgængelige, hvis man virkelig gerne vil have fingre i dem.
        Du kan have 2 servere internt (evt. virtuelle), og have nginx proxy manager på begge. Den ene til offentlige ting, og den anden til interne. Så peger du din router på den eksterne, og den kan kun svare på de navne. Du peger Pi-hole på den interne, og så kan den kun svare på de navne.
        På den måde kan man ikke så nemt snyde sig ind, ved f.eks. at lade som om at man kalder din server med et andet navn.

        Altså: Hvis din nginx proxy manager kender navnene på både interne og eksterne services, så kan den snydes til at give adgang til de interne, ude fra.

  • missingno@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    1
    ·
    27 days ago

    Hvis vi alligevel snakker om Google som mail udbyder, så overvej Apple. Specielt hvis man i forvejen betaler til iCloud, men uanset er det faktisk ret billigt. Jeg har endnu ikke haft problemer med dem.

  • Marand@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    1
    ·
    27 days ago

    Jeg har mine domæner ved one.com (som opkøbte gratisdns hvor jeg havde før), det har virket fint indtil videre.

  • President_Pyrus@feddit.dk
    link
    fedilink
    arrow-up
    0
    ·
    27 days ago

    Jeg bruger proton til mail, som jeg er fint tilfreds med. Det var også meget nemt at sætte det op til at bruge mit eget domæne, de har en god guide til det.

    Jeg har købt mine domæner hos DanDomain og bruger Cloudflare til DNS.

    • TDCN@feddit.dkOP
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      ·
      26 days ago

      Synes bare proton mail bliver lidt dyrt hvis man vil have mere end en indboks sammenlignet med de 10 indboks jeg kan få hos webhosting.dk. men proton er nok også lidt mere moderne så det er måske godt givet ud?