Nu er jeg selv vokset op i Københavnsområdet, med en far fra København og en mor, der smed sin midtjyske dialekt da hun rykkede til København, så jeg er vokset op med noget nær rigsdansk som dialekt. Men hvor ville jeg dog ønske, at folk holdt fast i deres dialekter. Der er bare noget fedt ved, at folk taler på hver sin måde, og samtidig udtrykker sin stolthed om sin egen egn, ved at bruge den lokale dialekt!
Jeg er vokset op langt mod nordvest. Hele min familie taler dialekt og kan være svære at forstå for folk, der ikke er lokale, og jeg lærte først at tale rigsdansk, da jeg kom i skole, men så skete der et eller andet i de små klasser, og jeg taler desværre ikke dialekt på den måde mere. Jeg har simpelthen glemt det, fordi der var en periode i mit liv, hvor det ikke var sejt. Og så tror jeg også, det ville have været svært. Mit vestjyske var jo aldrig klar til at tage med mig på uni eller på arbejde foran en computer. Måske har nogle vestjyder i dag et ordforråd, der godt kan snakke om den slags - men jeg havde i hvert fald ikke. Det er sørgeligt, synes jeg, og jeg ville ønske, at de unge var bedre til at fastholde dialekterne, end jeg har været, men jeg ved ikke, hvad jeg selv skulle have gjort anderledes.
Jeg har en onkel fra Als, det er altså ikke noget vi behøver at holde i live…det er jo totalt uforståelige lyde og grynt han kommer med, selv for andre sønderjyder.
Sønderjysk er for vildt, man kan sige hele sætninger uden en eneste konsonant
En af mine kolleger kom med en god en: På fynsk kan “ba’evægt” betyde to ting.
Jeg mindes faktisk at Bilka på et tidspunkt reklamerede med at man kunne købe en røremaskine, hvor der fulgte en badevægt med. Da fejlen blev opdaget, jokede de med at det måtte være på grund af dialekten, at fejlen havde sneget sig ind.
Er selv stor fan af “ba’llama’er”
Du glemte vidst 15-20 vokaler
